Dansk protestgris: beskrivelse og træk ved racen, avlshistorie

Tæmningen og domesticeringen af grise begyndte mere end 7 tusind år før vores tidsregning. De første tamsvin var ikke meget forskellige fra vildsvin. Århundreder gammelt udvalg har ført til, at moderne svineavlere dyrker mere end 100 racer af disse dyr. Af forskellige årsager er nogle af dem på randen af at uddø. Sådanne truede arter omfatter den danske protestgris eller dens genoplivede variant, den rød-hvide protestgris fra Husum.

Beskrivelse og karakteristika for racen

Racen adskiller sig fra resten i sin klare røde farve. En hvid stribe løber langs skulderbladene, som fanger forbenene og går ned til selve hovene. Hårgrænsen er tyk, børstehårene er bløde, lige, uden krøller. Den dækker dyrets krop jævnt.

Udvendige funktioner:

kroppen er lang;
skulderbladene er lette;
sacrum wide;
skinker fuld, god form;
næseparti lige;
hængende ører.

Voksne dyr over 18 måneder er karakteriseret ved følgende parametre:

mankehøjde - op til 85-95 cm;
vægt af orner fra 400 til 500 kg;
vægt af søer - 300-350 kg;
kropslængde - 160-190 cm;

Hunerne farer 2 gange om året. Det gennemsnitlige antal smågrise i et kuld er 10-12 ved fødslen og 8-10 ved fravænning. Slagtningen udføres i en alder af 180 dage, når ungdyrene når en vægt på 90 kg og en kropslængde på 92 cm.

Features of Danish grise

Danske grise er baconracer. Deres fedt fordeles ikke kun under huden, men også mellem muskelkødets fibre. Dette sker i området af højderyggen og fra den ventrale side. Kødet er ret magert, blødt og saftigt. Sammenlignet med andre racer er danske grise ret resistente over for de fleste sygdomme og uhøjtidelige i vedligeholdelsen. Dyr giver god vægtøgning, når de går fritgående.

Avlens historie

Historien om racens udseende er tæt forbundet med historiske begivenheder. I sommeren 1219, under kristningen af Danmarks befolkning, forberedte dens konge Valdemar II sig til et vigtigt slag med hedningene. Om aftenen kiggede monarken ind i himlen og så et hvidt kors i solnedgangens karmosinrøde refleksioner. Sådan fremstod Danmarks flag, kaldet Dannebrog. Det skandinaviske kors var afbildet på dets røde flag.

I 1864, efter underskrivelsen af fredstraktaten, gav Danmark afkald på sine krav til Slesvig, Lauenburg, Holsten.Landene blev afstået til Preussen og Østrig. Danske patrioter, der boede i de annekterede lande, kunne ikke acceptere denne tilstand og hængte nationalflaget på deres huse. Hvilket de blev udsat for store bøder for.

For at spare penge og protestere mod myndighederne opdrættede lokale svineavlere i begyndelsen af det 20. århundrede en griserace, der lignede Dannebrog.

Danske grises sande oprindelse er ukendt. Ifølge videnskabelige undersøgelser blev følgende racer brugt i avl:

Jyske Sump;
Tamvrotskaya;
marching Danish;
røde varianter af angeln saddleback.

Avlens højdepunkt fandt sted i første halvdel af det tyvende århundrede, men de preussiske myndigheder nægtede at registrere racen. Hendes anerkendelse fandt sted først efter Anden Verdenskrig, i 1954. Men efter 15 år faldt interessen, og efter 1968 var der ingen pålidelige tilfælde af fødslen af pattegrise af denne race.

Se lagringshistorik

Begyndelsen på genoplivningen af racen anses for at være 1984, hvor rød-hvide pattegrise blev udstillet på den internationale udstilling i Berlin "Green Week". Alle dyr blev købt af Berlin Zoo. De dannede grundlaget for avlsarbejdet for at genoplive den uddøde race. Fællesskaber, der opdrættede usædvanlige grise, begyndte at dukke op.

Siden 1996 har processen med avl og stambogsregistrering været styret af foreningen af elskere af rød-hvide Husum-grise, som, selv om de ikke er repræsentanter for den danske protestrace, er meget tæt på det i fænotype. Nu kan de ses i flere zoologiske haver i Tyskland:

Berlin;
Hanover;
Hamburg.

I dag er besætningen 140 individer. Opdrætsvanskeligheder er udvælgelsen af par på en sådan måde, at kun sunde pattegrise med et sæt af bestemte egenskaber opstår som følge af krydsning.